Kaffe, the, kager og forskellige former for spil bliver spredt ud over det smalle bord, hvor danskere og flygtninge rykker sammen, mens de snakker i munden på hinanden.
Vi er på besøg hos den såkaldte ”akademikergruppe” – en netværksform, som endnu ikke har optrådt her i kampagnen.
Igennem de seneste ni måneder har en række unge danske universitetsstuderende mødtes med flygtninge, der enten har afsluttet- eller var i gang med en boglig uddannelse i deres hjemland, hvor de gennem gruppen kan søge opmuntring til at fortsætte deres uddannelse i Danmark og råd og vejledning hos de danske studerende.
Denne aften står den for første gang på spilleaften. Samværet er uformelt, og hverken deltagertal eller aktiviteter ligger fast fra gang til gang.
– Dels er vi for mange til, at alle kan være her hver gang, og dels handler det meget om, at vi får nogle venskaber på tværs og måske i mindre grupper. Det skal ikke være ”professionelt”, men derimod et venskab, hvor vi hænger ud ligesom med vennerne fra studiet, fortæller Emil, der selv bl.a. går i fitnesscenter med en flok af ”drengene”.
– Det er ikke svært at finde noget, som alle har lyst til. Det er mere det med at finde en dato. Gruppen fortæller, at de endda har fået støtte til forskellige oplevelser rundt omkring i Aalborg, da man gerne ville bakke omkring det gode initiativ, herunder til en tur i Aalborg Zoo, da gruppen endnu var rimelig ny. Men under alle omstændigheder er det vigtigste at mødes, supplerer Pantea.
Hun er en del af den oprindelige gruppe, mens Emil er kommet til senere. Og sådan er det i gruppen: nogle kommer til og andre falder fra.
Gruppen blev startet af Elna Bech, som kontaktede Nasseh, der selv fik en netværksfamilie, da han kom hertil som 5-årig. Han tog idéen op og opfordrede andre til at være med, og siden er det gået slag i slag.
– Vi startede med at være seks-syv fra medicinstudiet, men nu er der kommet flere til, fortæller Pantea.
Gruppen blev i første omgang sat i forbindelse med bestemte flygtninge, men i dag er der stort set åbent for alle.
– Der er flere, som har sluttet sig til, fordi de har hørt det fra andre. Gruppen er meget åben, og det er os selv der styrer det, så der er plads til dem, der vil være med, fortæller Nasseh.
Gruppen af danske netværkspersoner er bogstaveligt talt både mangfoldig og farverig. Faktisk har en stor del anden etnisk baggrund, og de ved fra sig selv og venner/familie, hvad det betyder at mødes med danskere, når man er ny i landet.
– Og så har vi selvfølgelig uddannelsen til fælles, ligesom det ”dansktalende aspekt” er vigtigt for dem. Her kan de mødes med nogle, som kan svare på spørgsmål om uddannelsessystemet, fordi vi kender det indefra, fortæller Emil.
Langt det meste af snakken i gruppen – og i dette gruppeinterview – foregår da også på dansk, men en gang i mellem slår Emil over i arabisk for at forklare de nye, hvad der foregår.
Det er primært de tre nævnte, der svarer på spørgsmålene til den store gruppe, men midt i småsnakken rundt om os, er det tydeligt, at flygtningene prøver at følge med.
På spørgsmålet om hvad gruppen betyder, får vi da også et forsigtigt svar ledsaget et stort smil:
– Det har været rigtigt godt. Det har gjort det lettere at være her…
Og for danskerne har mødet også været vigtigt:
– For os der er af anden etnisk baggrund, er det også en god måde at give tilbage til samfundet, og uanset baggrund er det en god måde at få udvidet sit perspektiv på, forklarer Nasseh.
Emil supplerer:
– Det er godt for vores venner at blive taget godt imod. Hvis de isolerer sig sammen med andre arabisk talende 24/7, kan det danne en barriere mellem dem og resten af samfundet. Det er vigtigt, at de føler sig velkommen og lærer om det danske samfund.
Gruppen fortæller, at de sidder med et ønske om, at endnu flere vil deltage i deres møder og hyggelige arrangementer – at flere vil komme til og bidrage til fællesskabet. De håber også, at de med deres historie kan inspirere andre til at danne lignende grupper og skabe endnu flere fællesskaber på tværs af kulturer. Fra deres side skal der i hvert fald lyde en stærk opfordring hertil – om end kan de i hvert fald sikkert nok finde plads til endnu et medlem i gruppen. At de hygger sig og har fået sig et unikt venskab, er man som besøgende slet ikke i tvivl om. – Så det er bare om at kaste sig ud i det. Man skal ikke være bekymret for, hvad man skal lave sammen. Det finder man ud af, lyder rådet fra Pantea til andre, der kunne overveje at danne en lignende gruppe.