Det startede med hjælp til praktiske ting, men i dag er det mest mad og fodbold, de mødes om.

Ægteparret Ludvig og Birgil er nemlig blevet meget mere end bare netværkspersoner for de to unge syrere Yasser og Ghassan. I dag er de mere som en familie.

Når man bliver budt velkommen i det lille hjem i Gistrup, kan man som besøgende ikke undgå at se, at relationen mellem pensionistægteparret og de to unge syrere i starten af trediverne er fyldt med familiære følelser, varme og venlighed.

Det er tydeligt at Ludvig og Birgil er blevet meget mere end bare netværkspersoner for Yasser og Ghassan. Selvom drengene naturligvis gerne vil møde danskere som er nogenlunde på samme alder, som dem selv, så sætter de stor pris på, at Ludvig og Birgil begge er pensionerede.

Det gør de netop, fordi det giver dem mere tid til at mødes, og aldersforskellen har medvirket til, at de i højere grad har kunnet blive en familie.

Som besøgende får man faktisk det indtryk, at drengene har fået sig et par danske forældre i Birgil og Ludvig, og man fornemmer den gensidige omsorg, der er mellem de fire.

Ludvig fortæller, at de i starten primært mødes omkring praktisk hjælp i form af kommunikation med det offentlige og for at øve dansk, men deres relation har udviklet sig til at indebære meget mere end det. Han fortæller, at de oftest mødes en lørdag eftermiddag og laver mad sammen.

Tv’et kører gerne i baggrunden og viser dagens fodboldkampe i løbet af eftermiddagen, da fodbold er et stort interessefælleskab for drengene. Han forklarer, at når de mødes, starter de ofte besøget med at ordne nogle praktiske sager som breve, betalinger på e-Boks, netbank og lignende, men efterfølgende står den på hygge med kaffe eller te, hvor de sammen om, hvad der er sket imellem tiden og om hvad sker ude i verden eller hjemme i Syrien, siger Ludvig. Den dag, hvor besøget hos Ludvig finder sted, har de planlagt at holde en grilleftermiddag, så da besøget er ved at slutte, hopper Ghassan straks ud i køkkenet for at begynde på salaten, så den er klar til aftenens måltid. Det er tydeligt, at mændene føler sig meget godt tilpas i deres selskab og føler sig hjemme i huset.

– Det er altid drengene, der laver mad sammen. Det er deres domæne, og så er det mig der tager opvasken”, siger Birgil med et smil.

I den forbindelse har kogebogen “Syriens gryder – en kulinarisk dannelsesrejse” udgivet af Dansk Flygtningehjælp været en stor medspiller og givet inspiration til deres middage. De flittigt har afprøvet flere af retterne fra bogen, hvilket antallet af post-its i bogen også afslører. På den måde har de udviklet et stærkt fællesskab.

Det er tydeligt, at begge parter har fået rigtig meget ud af deres venskab og sociale samvær.

Mændene har hentet stor praktisk hjælp hos Ludvig i forhold til kontakt med og fra det offentlige samt med deres sproglige udvikling. Man er derfor ikke i tvivl om, at deres forhold har haft en god indflydelse på Yasser og Ghassans udvikling og liv i Danmark, hvor de har fundet stor hjælp i hjemmet i Gistrup.

Yasser er velformuleret på dansk og har nu arbejde som tømrer/snedker i Aalborg, men han har en drøm om på sigt at blive selvstændig.

Den største hjælp som Ghassan har fået fra ægteparret, er hjælp til lige så stille at blive introduceret til det danske sprog, og Ludvig har hjulpet ham med at finde en anden og billigere lejlighed, da hans tidligere lejlighed blev alt for dyr for ham, ligesom han har støttet ham i praktikplads og senere arbejde i et lokalt malerfirma.