Matchmulighederne er mange, når du vælger at melde dig som netværksperson eller netværksfamilie. Hos FrivilligAalborg sørger styregruppen bag netværksaktiviteten for, at man som netværksperson bliver matchet med en flygtning, som man har kompetencerne til at hjælpe, så begge parter føler sig trygge ved samarbejdet og kan få mest mulig glæde af hinanden.

Herunder ses eksempler på match der er lavet, og det er tydeligt at alle kan blive en netværksperson, uanset alder, køn, baggrund, og om man ønsker at melde sig som en gruppe eller enkeltperson.

  • Et kollektiv på i alt 8 personer i alderen fra 23 – 31 år er blevet matchet med gruppe bestående af to unge kvinder og mænd fra Eritrea.
  • To unge kvinder der begge læser på universitet, den ene med iransk baggrund, er blevet matchet med to unge mænd fra Syrien.
  • En ældre dansk mand på 60 år, som er tidligere soldat i Afghanistan, er blevet matchet med en ung mand på 25 år fra Afghanistan.
  • En dansk/engelsk familie med tre børn, hvor forældrene er ca. 40 år og selvstændige og har flere handicaps i familien, er blevet matchet med en familie på 6 fra Syrien, hvor forældrene er jævnaldrende og har et handicappet barn.
  • Et ægtepar, med tre børn i starten af trediverne, ønskede at blive matchet med en børnefamilie for at kunne foretage sig familiehygge og aktiviteter. De er blevet matchet med en ung mand fra Syrien, der har fået familiesammenføring med sin kone og tre børn.
  • En ældre mand, som er uddannet psykolog, er blevet matchet med en yngre mand fra Iran, som er psykisk sårbar.
  • Et dansk ægtepar med to mindre børn i starten af 40 årene er blevet matchet med en familie fra Syrien, der er fra samme by, i samme aldersgruppe og som har 3 teenagere.
  • Dansk kvinde med to børn på 7 og 11 år ønsker at hendes børn skal lære andre kulturer at kende og blevet matchet med et ægtepar fra Sudan med 4 børn.
  • En ung mand i starten af tyverne med irakisk baggrund og universitetsstuderende er blevet matchet med en ung mand i samme alder fra Syrien, der bor på samme gade som ham.
  • Ægtepar på 40 år med en søn på 3 år, hvor begge er cand.merc. i kommunikation er blevet matchet med et ægtepar i midt trediverne fra Syrien, der har en nyfødt og er uddannet IT-ingeniør.
  • En familie, hvor de er i starten af halvtredserne, og moren er dansk og manden er fra Libyen, med en ung datter, er blevet matchet med en enlig far fra Syrien, der ønsker at hans drenge får kontakt til og bliver påvirket af kvinder.