– Det er vigtigt at huske at aftale et næste møde de første par gange – ellers glider nye netværksrelationer meget hurtigt ud i sandet.

Winnie Lauritzen (72) deler gerne ud af sine erfaringer som koordinator for styregruppen for Netværksaktiviteten hvor hun hjælper med skaffe flere frivillige netværkspersoner og –familier og skabe gode match. Og ikke mindst som netværksperson for Berhane Andemichael fra Eritrea (31).

– Det er et spændende arbejde som også inkluderer nogle skuffelser og udfordringer engang imellem, og følelsen af at man burde gøre noget mere. Det er et hårdt arbejde, som kræver megen tid og tålmodighed, og man møder udfordringer, fortæller hun.

Nogle er sværere at matche end andre i forhold ønsker og kulturelle forskelle. Winnie Lauritzen har et stort ønske om skaffe flere frivillige hænder.
Derfor synes hun, at det er vigtigt at deltage i samfundet – og gøre en aktiv indsats for at inkludere nye medborgere i samfundet og byde dem velkommen.

– Jeg synes det er berigende at møde nye mennesker. Jeg møder jo både nye danskere i form af dem, som vil være netværkspersoner og –familier, og så jeg møder også alle de andre mennesker, som jeg føler er dybt taknemmelige over, at vi gerne vil beskæftige os med netværksprojektet og åbne os op over for dem, oplever hun.

Hun og Berhane mødtes gennem det tolkekorps, som FrivilligAalborg har fået opbygget gennem årene. Her var de ude på opgaver sammen, enten til det første matchmøde eller ude hos personer, hvor netværksrelationen ikke helt var gået, som det skulle.

– Vi har altid snakket godt sammen. En dag sagde han, at han synes også, at han skulle have en familie, og så sagde jeg – Kan du ikke nøjes med mig? Fordi så kan du komme hjem i vores familie, når du har lyst, og det har han så gjort nogle gange, fortæller Winnie.

Hun har været meget opmærksom på at lukke Berhane ind i sin familie og lade ham møde både mand, datter og svigersøn mm.

– Hvis vi ikke lukker op, hvordan skal vi så forvente, at de skal blive en del af vores samfund? Det er et møde på tværs af to kulturer, når man indgår i en netværksrelation, forklarer Winnie, som meget gerne vil videregive denne vigtige erfaring:

– Jeg tænker aldrig på, at det er et menneske fra en helt anden kultur, når vi møder hinanden. Det er gensidig respekt, og vi hjælper hinanden. Det er ikke sådan, at ”nu har jeg fået den her flygtning, og nu skal jeg sørge for, at han/hun bliver dansk”. Sådan fungerer det ikke i virkeligheden – det er et venskab, som beriger begge, påpeger hun.

Som ny netværksperson behøver man ikke ud springe direkte ud og tage en stor opgave på sig fra start.

– Jeg lægger vægt på at sige, at det her, det er frivilligt arbejde for netværkspersonen, og flygtningen har frivilligt bedt om at få sig en dansk netværksperson. Begge parter kan altid sige fra og til, understreger hun.

Selvom man troede, der var tale om et godt match, er det ikke altid sådan i virkeligheden – men det er helt ok:

No hard feelings, så prøver vi bare igen med nogle andre, siger hun. Venskabet på tværs af kulturer skal nok komme en dag, forsikrer Winnie Lauritzen.